ÆRØ EKSPERIMENTET

-En Fælles Forskel

DETTE WEBSITE BRUGER IKKE COOKIES

DELTAG I EKSPERIMENTET

-Læs om vores gratis digtiale deleplatform ÆrøX.dk, Repair Café og Inspirationsnetværket!


HVAD VIL DET SIGE AT DELTAGE
I ÆRØ EKSPERIMENTET?


Ved at deltage i et eller flere af vores projekter, bliver du del af en meget bred skare af ærøboer, som både tvivler på, og er optaget af, hvordan miljøet kan indgå i din daglige husholdning og hverdag. 

Lige nu kan du helt konkret deltage i vores månedlige REPAIR CAFÉ, hvor vi sammen forlænger tingenes liv ved at reparere i stedet for at kassere; eller du kan kaste dig ud i givende fælles diskussioner og høre/dele personlige erfaringer omrkring alt, fra delehaver til affaldssortering i vores INSPIRATIONS-NETVÆRK.

Sidst, men ikke mindst, kan du koble dig på den grønne app ÆrøX: Vores non-profit, ultralokale deleplatform, hvor du bl.a. kan sælge, købe, bytte, dele viden og bygge grønne fællesskaber rundt omkring på Ærø, samtidig med, at du har fuldt overblik over, hvad der ellers sker på øen.


ER DU BLEVET NYSGERRIG PÅ MERE?

Så skriv til os her

HVEM ER DU?


Vi opfordrer alle - både på og uden for Ærø - til at blive en del af Ærø Eksperimentet!


Det er fuldstændig ligegyldigt, om du er fattig eller rig, almindeligt bevidst eller religiøs omkring den måde, du forbruger på. 


Det vigtigste er, at du er optaget af, hvordan vores valg påvirker miljøet, og at du er nysgerrig efter at se, hvad der reelt kan gøres.


Du behøver kun være med i det omfang, der er realistisk for dig. Eksperimentet er organiseret sådan, at du løbende kan være engageret på forskellige måder. 


Det eneste kriterium for aktiv deltagelse er, at du er fastboende på Ærø.

VI TILBYDER APP'EN ÆRØX
- PRØV DEN SAMMEN MED DIN NABO!


Klik på linket nedenfor, og kom med i Ærøs grønne fællesskab.
Her kan du udveksle med andre, bytte, sælge, give bort, få hjælp til en reparation - og i det hele taget forlænge livet for vores kostbare ressourcer.


PRØV SELV - DET ER PÆRELET!

REPAIR CAFÉ
ÆRØ

Kampen mod ressourcespild fortsætter. Derfor har vi startet en afdeling af det landsdækkende REPAIR CAFÉ-koncept; et sted, hvor du kan få hjælpe eller sparring til at reparere de ting, du ellers ville have pensioneret på Genbrugspladsen.

En måde at være sammen på
Repair Café er ikke en gratis service, hvor man bare afleverer, for så at afhente på et aftalt tidspunkt. Idéen er, at du sidder med og assisterer den frivillige "fixer" med at reparere din genstand. 


På den måde lærer man lidt om, hvordan tingene er skruet sammen, og hvad der skal til for at fikse dem – og man får sig en hyggelig stund og en snak med et andet menneske i processen.


En Repair Café er 100% frivillig, og har som udgangspunkt åbent én gang om måneden, afhængig af, hvad der er ressourcer til. Så det gælder om at holde sig til.

JO FLERE DES BEDRE
Vi startede op i Ærøskøbing, og siden da har konceptet spredt sig til flere af Ærøs små lokalsamfund. Jo flere Repair Caféer der er på øen, desto mere kan vi få repareret, så vi både sparer miljøet og pengepungen.

Repair Café Ærøskøbing finder sted på Ærøskøbing Bibliotek hver første onsdag i måneden kl. 16:00 til 18:00 - undtagen i sommerferien (juli og august).

KONTAKT OS!
Har du spørgsmål eller vil du melde dig som ”fixer”?
Ring til Maja eller Louise på tlf. 2024-3007

Læs mere om Repair Café på www.repaircafedanmark.dk


INSPIRATIONS-
NETVÆRKET

Går du også rundt og sætter spørgsmålstegn ved, hvad du selv kan gøre (som borger, virksomhed, forening, ildsjæl) i forhold til den grønne omstilling, så er der hjælp at hente i INSPIRATIONSNETVÆRKET i Ærøskøbing.

Vi tror på, at alle har forskellige ressourcer, som vi i fællesskab kan få del i, ved at vi udveklser og inspirerer hinanden. Inspirationsnetværket vil indeholde de emner, som du og andre er optaget af, og som kan skabe fælles inspiration, gode råd, praktisk håndelag - ved at mødes i fællesskaber. Der vil hver gang være mulighed for at få hjælp til at komme på vores digitale platform ærøx.dk.

Der er ingen tilmelding. Mød bare op på Ærøskøbing Bibliotek hver første onsdag i måneden kl. 18.30 - 20.30. Der kan købes varme drikke i bibliotekets automat

HUSK VI HOLDER SOMMERFERIE I JULI & AUGUST

HAR DU SPØRGSMÅL ELLER VIL DU MELDE DIG SOM "INSPIRATOR" RING TIL MAJA ELLER LOUISE FRA ÆRØ EKSPERIMENTET PÅ TLF. 2877-0032

INSPIRATIONSNETVÆRKET afholdes i direkte forlængelse af den månedlige REPAIR CAFÉ (kl. 16-18) - du behøver naturligvis ikke deltage i begge - men du er hjertelig velkommen!